| Kirkesølv |
|
| Kirkesølv
udføres altid så kalk, oblatæske, disk, vinkande, dåbsfad
og dåbskande er forbundet med kirkerummets form og ide. Det er betydningsfulgt
at skabe kirkesølv der afspejler vor tid, men også vigtigt
at nyt altersølv harmonere med et, måske meget gammelt, kirkerum
fyldt med genstande skabt gennem århundredre. Derfor bruger jeg
altid megen tid, på at finde den rette udformning af kalk, vinkande,
oplatæske og disk. Jeg finder det desuden væsentligt at formgivningen
finder sted i et tæt samarbejde med de mennesker der i fremtiden
skal bruge altersølvet. Det er en dialog der ofte kan bringe en
ekstra dimension og historie ind i altersølvet. |
|
|
| Spænde
i guld til bispekåben Roskilde 1989 |
| |
| Birketræerne
udenfor og de rette linier indenfor i kirkesalen , har inspireret og er
blevet gennemgående tema i de forskellige dele af altersølvet
og lysestagerne som jeg har tegnet og fremstillet til Grønnevang
Kirke i Hillerød. Kirken blev indviet den 28 september 2008. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| |
 |
Rigshopitalets Kirke
18 juni 2008 blev altersølv, dåbsfad og kande taget i brug.
Hospitalets kirke er efter en grundig renovering genindviet. Kirken er et
meget enkelt rum, alterbord prædiekestol og knæfald er udført
i mørkpatineret tombak. Bag alterbordet er en lysvæg.
Til det meget enkle lyse rum, fandt jeg det naturligt at udarbejde kirkesølv
med en meget levende overflade. I dåbsfadet ønskede jeg at
lade lyset spille som i en urolig vandflade, den levende overflade fortsætter
i dåbskanden der rejser sig fra fadet som en vandsøjle, urolige
overflader er gennemgående tema for sølvet udført til
Rigshospitalets Kirke. |
 |
| |
  |
| Vinkande til Lillerød
Kirke 2005. Kanden er klasisk i sit udtryk, fod og hank er ciseleret så
der bliver et samspil med alterkalken fra 1700. tallet. Disk og æske
er ældre end kalken og meget enkle i deres form, med kanden har jeg
søgt at binde de meget forskellige dele sammen. |
| |
|
| Tinglev Kirke
2004 Altersølv udført i sølv og finsk granit. Altersølvet
er tegnet og udført med form elementer som jeg har fundet i det
eksisterende inventar som stilmæssigt dækker flere århundreder.
Granitten er indlagt efter et ønske fra menighedsråd og præst
der ønskede at et andet materiale end sølv indgik i altersølver.
Stenen er en gave fra et venskabssogn i Finland. |
| |
 |

|

|
| Gammel Holte Kirke
1999 - 2002. sølv med guldindlægning. dåbskande sølv
og kobber. Kirken er konstrueret af sekskantede elementer, det er kalk,
disk, æske, vinkande og dåbskande også. |
| |
|
| Johannes
Kirken Greve 1987.
Altersølv, dåbskande og dåbsfad. Ottekanten er gennemgående
i Johanneskirkens arkitektur og jeg har ladet ottekanten blive det tema
som jeg har brugt som et bærende element i kalk æske disk og
dåbskande. |
| |
 |
| Anna Kirken København
2001. Lysestager af sølv med blå farve indlagt |
| |
 |
| Hjemmeberettelsessæt
udført til Morsø Frimenighed. udført 1977 og det først
kirkesølv jeg har tegnet. |
| |