Stoflighed tekst Claus Bjerring Bog forside
 
Etnografisk samling på Nationalmuseet havde for år tilbage en udstilling af ting og sager fra Mongoliet. De var indsamlet på ekspeditioner ledet af Henning Haslund-Christensen. Desværre er kostlighederne ikke længere at finde i den permanente samling, men en lille æske, der indeholdt et stykke vat findes i min erindring. Vattotten havde opfanget den sidste udånding fra en døende shaman. Den afdødes sjæl blev opbevaret i æsken. Ånden kunne ikke gå igen, men kunne bruges som amulet og hjælpeånd. Den lille genstand har gjort et stort indtryk på mig, og tanken om ånden i æsken er grundlag for mine æsker i1983. Et stykke ternet metal er spændt ud i et kvadrat. Tern er spændt ud over en kugle, som fastholdes, så den ikke svæver væk. Min mor døde samme år, og min interesse for at fastholde den lille bevægelse i et stykke stof hænger sammen med den begivenhed; min mor var tekstilkunstner.
Ånden i kuglen 1983. Æske.
Sølv og kobber.

Tern er et vævemønstre, der opstår når skud og kæde har forskellig farve. Tartan kaldes de ternede stoffer, der bruges til kilte i Skotland. Med de ternede arbejder er det min hensigt at få de hårde metalflader til at fremstå bløde, og i bevægelse - en fastfrossen bevægelse, men dog en bevægelse. Tern er for mig forbundet med tekstil, men også med spillepladen, hvor held og strategi forenes.

 


Tern findes i alle kulturer, og er nok det mest simple mønster overhovedet. Tern opstår, når der tegnes parallelle linier vinkelret på hinanden. Når jeg vil fremstille et arbejde, hvor tern indgår som dekoration, begynder jeg også med striber. To forskellige metaller loddes sammen, den stribede klods valses tynd, og med saven skærer jeg på tværs af striberne. Strimlerne samles og loddes sammen i et forskudt mønster. Det tekstile udtryk forstærker jeg ved at bearbejde pladen med en hammer. Det er overraskende at se, hvad der sker med ornamentet, når pladen strækkes og vrides. Sølv og kobber er fleksible materialer, og med en vis forsigtighed kan jeg få den bevægelighed og blødhed ind som findes i tekstiler, men som metallerne ikke har fra naturens side. Det er blevet til en lang række ternede arbejder, hvor jeg på forskellig måde søger at fastholde luftens bevægelse i et stykke metal.


Held og strategi 1982. Broche.
Sølv og guld.


En oplevelse, der har haft afgørende indflydelse på mig, var den store udstilling på Louisiana ”Guld og Guder fra Peru”. Det var i 1963, jeg var 12 år, gik i femte klasse og var på ingen måde bevidst om mit fremtidige arbejdsliv. På udstillingen var samlet mængder af kunstværker fra Peru. Geometriske ornamenter og former var et gennemgående tema. De peruvianske guldarbejder er ret primitivt udført, men det gør dem på en måde endnu mere fantastiske. Carl Barks skaber i 1948 historien ”Lost in the Andes” Tegneserien udkommer i Danmark i 1963 med titlen ”De firkantede æg fra Peru”. Og da jeg jo tilhører generationen, der fik verdenshistorien ind med Anders And, kan 1963 siges at været et skæbneår for mig.
Jeg forstår Carl Barks og har også forsøgt mig med æggene. Tern og kvadrater er et gennemgående tema i Inkakulturen og er også et gennemgående tema i min verden af ornamenter og tredimensionale former.


Target 1998. Æsker. Sølv.

Et af de ternede arbejder er armbåndet, hvor et stykke ternet sølv og kobber er spændt op i en ramme. Det er fra 1983, hvor det indbragte mig en præmie i Guldsmedefagets Fællesråds smykkekonkurrence. Det er ikke mit første smykke, men det var første gang, jeg følte mig som guldsmed. Jeg er jo uddannet sølvsmed. Guldsmede er uddannet til at fremstille smykker, mens sølvsmede er uddannet til at fremstille store brugsgenstande og teknikkerne, og værktøjet er forskellige.


Tartan 1983. Armbånd. Sølv og kobber.