Ringe i vandet 2000. Fad.
Sølv og kobber.

Cirklen, kuglen og ringen er dele af samme sag. Da jeg altid har arbejdet meget med geometriske figurer, var det logisk at disse tre elementer blev bærende i mit bidrag til temaudstillingen ”Ring og æske” i 1987. Ringen ligger i en æske, der er dannet af ringe. Der er udelukkende arbejdet med formelementerne ring og kugle. Jeg finder arbejdsro og koncentration i et formmæssigt afgrænset rum. Det er sjovt at finde nyt indenfor begrænsningen.
De første arbejder med cirkler er velordnede, senere kommer der en uro ind i mine arbejder, og i 1997 gennemarbejder jeg temaet ”Cirkler” i en udstilling i Galleri Tactus. Der er kommet meget nyt ind i min verden, jeg har flyttet værkstedet til Gothersgade. Om sommeren var jeg sammen med min familie i Barcelona, og der blev jeg rusket godt igennem af mødet med Gaudis arkitektur. Jeg kendte naturligvis til Gaudi på forhånd, men det direkte møde med den geniale kunstners former satte dybe spor. På overfladen kan Gaudis former virke tilfældige, men under den urolige overflade så jeg en utrolig orden og logik. Samme orden og logik som jeg altid selv har søgt. Gaudis eksperimenter med formerne til Sagrada Familia findes i krypten, og dem har jeg sendt mange tanker, når jeg selv har opstillet mærkelige eksperimenter.

Cirkler 1997. Armring. Sølv.

Det er ikke så nemt at bryde med en stil - man bliver sat i bås - og jeg sad i den bås, hvor man lavede trekanter, gode lodninger og pænt poleret arbejde uden buler og skrammer. Jeg fik en stor trang til, at der kom ridser i lakken.
I 1995 købte jeg en udhugger. Det er et stykke værktøj, hvor man med et enkelt slag kan hugge en metalskive ud af en plade. Hvis man igen hugger hul i skiven, får man en ring. Jeg huggede ringe ud i mænger. Ringene blev loddet sammen og dannede armbånd halssmykker, fingerringe og æsker. Det var utroligt, hvordan et nyt stykke værktøj kunne få mig til at arbejde på en helt anden måde, og samtidig opstod der helt nye former. Meget konkret kan man sige: cirklerne bredte sig som ringe i vandet.

Nogle af mine ting er opbygget af ringene og andre af hullerne. Når man arbejder i ædle metaller, er det vigtigt at bruge det hele, og mellemrummene kan nemt få større betydning end den materielle form. Al formgivning er et spørgsmål om at sammensætte. Det er vanskeligt at skabe nyt, alt er set før, men ved at sætte sammen kan det usete dannes. Ved at kombinere nyt med gammelt, teknik med form og funktion med materiale kan man opnå interessante resultater. Fadet ”Ringe i vandet” er udtryk for denne proces; jeg bruger metoder fra min læretid, indtryk fra japansk metalteknik og egen udviklet teknik. Det er spændende, hvor forskellige genstande kan blive, selv om de er opbyggede af ens formelementer.