PPÆDIKEN HOLDT EFTER OPLÆSNING AF
Matthæusevangeliet kapitel 2 vers 1 til 12.
Der er ikke tvivl om at det her er en rigtig god historie. Der er spænding – kan de vise mænd finde Jesus og fortæller de Herodes hvor han er? Et barn er i fare – østens mystik, og rigdom i form af guld, røgelse og myrra. Og så er det oven i købet en fortsat historie.
Vi har altid både før og nu elsket både de gode og de onde historier – se bare hvor glade vi i dag er for eventyret om Ringenes Herre, men også virkelighedens historier har vor interesse – de fleste af os savner det, hvis vi ikke har set de daglige nyheder i avisen eller i fjernsynet.
Biblen og især det nye testamente er en skat af gode historier. Evangelisterne Mattæus, Markus, Lukas og Johannes har hver især fortalt deres version af datidens store nyheder. Og Jesus selv var en fremragende historiefortæller, når han hjalp os med at forstå livet gennem sine lignelser.
Måske er det sådan, at vi har brug for selv at tænke – at høre en historie, og så selv gøre os nogle tanker før vi forstår – livet - os selv - og de andre.
Min barndoms første vismænd kom ridende på kameler til det lille Jesus-barn der lå i en grotte dækket af mos. Mos som vi havde hentet ude i Hareskoven. Krybben havde vi fået af billedhuggeren Gunnar Hansen, et menneske jeg holdt meget af. I hans atelier var der en meget speciel stemning, det var et rum fuldt af historier.
Mine næste vismænd kom gående, og de går forhåbentlig stadigvæk i Virum kirke – dem har min far lavet. I mit barndomshjem var der megen kunst - både min mor og far var kunstnere og arbejdede meget med bibelske motiver da det var en billede og historieverden, der optog dem. Da jeg blev døbt i Gamborg kirke var det i min fars døbefond.
Mine børns vise mænd har de fået af deres gudmoder – ikke i vuggegave, men i julegave. Også her er de udført som værende tre og som konger, men i teksten står der faktisk intet om hvor mange de er og om deres status.
Jeg er meget glad for at stå her i dag og det lige på hellig tre kongers søndag. Det har været et dejligt og udviklende samarbejde for mig. Og jeg er så glad for at mine ting vil brugt her i Gammel Holte Kirke – en kirke hvor jeg fornemmer en meget god og ægte glæde. En kirke hvor jeg har oplevet, at I kan dele glæden med andre, I er gæstfri og åbne over for udefra kommende. Jeg har forsøgt at få noget af den glæde ind i kirkesølvet, og har ladet mig inspirere af de kirkelige handlinger og Gammel Holte kirkes særegne kirkerum.
Mine nuværende vismænd udtaler sig dagligt i dagens aviser eller i TV - programmer om mange forskellige ting som økonomi, politik, fremmedhad, krig og medicinske forskningsresultater. De er alle højt uddannede og respekterede, og det tror jeg vismændene fra Østerland også har været. I vore dage er der så megen viden så ingen kan rumme det hele. Vi er nødt til at lade mange eksperter sætte sig ind i de enkelte områder, og så spørge dem om detaljer, når vi har brug for at forstå. Det er spændene læsning at erfare at det også var nødvendigt at spørge eksperter på Herodes tid selvom viden dengang var så meget mindre – der var f.eks. hverken ting som computer, bogtrykkerkunst, telefon. TV eller cykler som det var nødvendigt at have eksperter til dengang.
De vise mænd kom fra Østerland – den ene er i nogle beretninger beskrevet som sort, altså med anden etnisk baggrund, de er alle sammen fra andre kulturer end den de kommer til. De bliver modtaget ærbødigt, og der bliver hørt på hvad de har at berette, og man forsøger sågar at udnytte deres viden. Den del af historien kan vi måske lære lidt af.
Vi har tidligere af evangelisten Lukas i juleevangeliet fået beskrevet hvordan englen kommer til hyrderne og fortæller om Jesu fødsel, og om hvordan hyrderne går til stalden og finder Jesus liggende i en krybbe. Lukas skriver: Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle der hørte det undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem.
Evangelisten Mattæus inddrager eksperterne i budskabet om Jesus fødsel – De vise mænd var eksperter i astronomi og storpolitik. De har kendt valgprognosen: Hvor er jødernes nyfødte konge spørger de for vi har set hans stjerne gå op og vi er kommet for at tilbede ham. Nu kommer eksperterne - de vise mænd - til kongen – dagens TV avis har bragt nyheden og eksperterne fortæller så magthaverne om de videnskabelige begivenheder, der ligger bag.
Herodes bliver forfærdet og indkalder endnu flere eksperter: og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham. ”I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten.
Han er en snu rad denne Herodes. Han gør sig tanker om fremtiden og aner en konkurrent for Herodes er jo jødernes konge og han ønsker ikke at miste taburetten. Han ønsker vismændene lykke på rejsen og ved at lade som om, at han også vil tilbede den nye konge, håber han at de vil give ham de sidste nødvendige oplysninger om hvor han kan finde den nye konge – ikke for at tilbede ham, men for at slå ham ihjel. Det koster senere en masse drengebørn livet. Magthaveres angst for at miste deres kæreste eje magten, har i alle dage kostet mange liv. På dette punkt er historien også nutidig.
De vise mænd fulgte stjernen indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var
Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria og de faldt ned og tilbad det og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det: Guld, røgelse og myrra.
Vi danskere bruger julen til at give gaver til dem, vi holder af. Det at kunne give er vidunderligt, både at have overskud til at give, men også at få lov at vise nogen, at man holder af dem og respekterer dem.
Det lille barn fik kostelige vuggegaver:
Guld som vi opfatter som symbol på jordisk velstand, rigdom og uforgængelighed. Magtens elite har alle dage båret gyldne kæder og når de vise mænd giver guld er det for at vise Jesus deres store respekt. Guld har gennem årtusinder været brugt til betalingsmiddel - datidens euro.
Røgelse – har altid været brugt af mennesker til at opnå kontakt til det guddommelige og til at formidle jordiske gaver til himmelen. Vi bruger ikke røgelse i vores kirke, men hos katolikkerne og i mange andre religioner er det en vigtig del af ritualerne.
Myrra blev brugt til balsamering. I flere tusind år før Kristi fødsel brugte egypterne myrra til balsamering. For egypterne var bevarelsen af de jordiske rester nødvendig for at opnå et evigt liv.
Jesus-barnet får med andre ord symbol på rigdom, guldet – symbol på direkte forbindelse til gud, røgelsen – og symbol på evigt liv, myrra i vuggegave.
Det var vel nok noget af en gave at give den nye konge med ud i livet. Set med mine materielle øjne er det sjovt, at det kun er guldet Jesus ikke tager med sig ud i livet.
Men hans andre vuggegaver – dem er han gavmild nok til at dele med alle os andre.
Claus Bjerring