At fremstille sølvtøj er en disciplin, hvor man ikke kun behøver at skele til det nyttige. Sølvtøjet er ikke stillet frem for at demonstrere rationel tænkning, men stillet frem for at vise overskud; hvem ved sine fulde fem hælder kaffen i en sølvkande, når sølv er verdens bedste varmeleder? Den kloge bruger naturligvis en termokande.
De materialegenskaber, jeg finder og bruger i sølvet, er skønhed, og det er et privilegium, at jeg har kunnet se stort på begrebet funktionalitet og i stedet har haft fornøjelsen ved at skabe det, der formmæssigt rykker. Jeg har arbejdet for at skubbe kunsthåndværket i kunstens retning, bort fra brugskravet, men ikke bort fra kvalitetskravet.
Tingene skal være ordentlig tænkt og udført. For mig er kunsthåndværk lige dele kunst og håndværk. Kunsten er tanken, og udførelsen er håndværket.
I 1980, hvor jeg blev fast medlem i Galerie Metal holdt vi en udstilling, og jeg skrev for første gang en tekst i et katalog; der stod bl.a. ”Formen er underlagt nogle brugsmæssige faktorer – men det hænder ikke sjældent, at jeg glemmer funktionen og lader den frie form få overtaget – jeg betragter mine æsker, ikke kun som beholdere, men som små skulpterer der kan indeholde ting. Slebne sten er indgået i mine arbejder, og på det sidste har jeg indføjet andre metaller end sølv for at give tingene farve. Både de organiske og de geometriske former interesserer mig - de organiske bliver ligegyldige, hvis de ikke underbygges af en fast konstruktion, og de geometriske kolde uden det levende element. Balancen findes kun ved at arbejde med begge dele”.
Jeg bliver så glad, når jeg læser denne 27 år gamle tekst. Det er jo stadig det, jeg gør, der er ikke ændret ved konceptet.
Konstruktion 1983. Æske. Sølv.
Der er tyve år imellem vaserne ”Tulipan” og ”Kogle”. Begge vaser er gennemarbejdet i papirmodeller, men de er udtryk for studier af meget organiske strukturer. Æsken og de to vaser er opbygget af plane flader, og trods skarphed og præcision afspejler de hver på deres måde vækst med reference til naturen.
Når man undersøger naturens organiske former, finder man ikke megen tilfældighed. Selv træernes grene gror ud fra en nøje fastlagt plan. Fibonaccitallene, som beskriver strukturen i bl.a. grankogle, solsikkeblomst og sneglehus, er stærkt knyttet til det gyldne snit, som har en fremtrædende plads i kunsten.
På rejser i Ægypten har jeg mødt pyramiderne, de ultimative geometriske konstruktioner. Jeg har også set kolossale pyramider i Mexico. Jeg har brugt mine indtryk i mine arbejder; det kan nok spores, hvor jeg har været. Men det er ikke kun de store og flotte ting, der har sat sig spor. I armbåndet ”Nilen” har jeg søgt at indfange indtrykket fra falukaernes master, når de krydser på Nilen.
Mangfoldigheden, som er afbilledet i denne bog, er skabt af lyst og nysgerrighed. Der er så mange forskellige formudtryk, jeg må afprøve og arbejde videre med. På samme måde som der tales om biodiversitet, tænker jeg formdiversitet. Den ene form understøtter den anden, og ud af to uafhængige former skabes en tredje. Det er en fantastisk proces, og den foregår til stadighed.
Kogle 2000. Vase. Sølv.
Der er tyve år imellem vaserne ”Tulipan” og ”Kogle”. Begge vaser er gennemarbejdet i papirmodeller, men de er udtryk for studier af meget organiske strukturer. Æsken og de to vaser er opbygget af plane flader, og trods skarphed og præcision afspejler de hver på deres måde vækst med reference til naturen.
Når man undersøger naturens organiske former, finder man ikke megen tilfældighed. Selv træernes grene gror ud fra en nøje fastlagt plan. Fibonaccitallene, som beskriver strukturen i bl.a. grankogle, solsikkeblomst og sneglehus, er stærkt knyttet til det gyldne snit, som har en fremtrædende plads i kunsten.
På rejser i Ægypten har jeg mødt pyramiderne, de ultimative geometriske konstruktioner. Jeg har også set kolossale pyramider i Mexico. Jeg har brugt mine indtryk i mine arbejder; det kan nok spores, hvor jeg har været. Men det er ikke kun de store og flotte ting, der har sat sig spor. I armbåndet ”Nilen” har jeg søgt at indfange indtrykket fra falukaernes master, når de krydser på Nilen.
Mangfoldigheden, som er afbilledet i denne bog, er skabt af lyst og nysgerrighed. Der er så mange forskellige formudtryk, jeg må afprøve og arbejde videre med. På samme måde som der tales om biodiversitet, tænker jeg formdiversitet. Den ene form understøtter den anden, og ud af to uafhængige former skabes en tredje. Det er en fantastisk proces, og den foregår til stadighed.
Nilen 2001. Armbånd. Sølv og guld.